Mails der inspirerer og hjælper dig til bedre samarbejde i din hverdag
Få alle med i teamet
Undgå misforståelser, skab et fællessprog og en bedre arbejdskultur. Det kræver til tider hårdt arbejde, men det kan også være sjovt, udviklende og anderledes end du forventer.
Er du nysgerrig på min tilgang og de metoder jeg læner mig op af, så tilmeld dig mit nyhedsbrev, for jeg ærligt og gavmildt deler ud af min viden og oplevelser.
De 3 kerneemner i mit arbejde er:
Psykologisk Tryghed
Psykologisk tryghed kan på mange måder virke lidt fluffy, men der er både en del teori og forskning bag. Det der er vigtigst er dog, hvad det betyder for dig og dine kollegaer, og hvordan I kan bruge det i jeres hverdag.
Fællessprog
Et fællessprog er en af grundstene i tværfaglige projekter. Det er ikke noget vi altid tænker så meget over i hverdagen, men hvis vi ikke internt er enige om definitionen på forretningskritiske emner, så kan det gå rigtig galt i vores projekter.
Konfliktforståelse
Som udgangspunkt vil vi gerne udgå konflikter, hvilket man kan komme langt med, ved at have psykologisk tryghed og et fællessprog, MEN det kunne også være interessant at lære af konflikterne, når de er sket.
Hvad får du ud af mine mails?
Samarbejde sker på mange måder, men der findes ikke en rigtig løsning for at optimere det, der er dog ofte plads til forbedringer.
Jeg har arbejdet i mange forskellige slags virksomheder, på mange forskellige projekter, og har med egne øjne set, hvor lille en forskel der faktisk skal til, for at rykke samarbejdet til nye højder.
I mine mails vil jeg både dele oplevelser fra eget liv, viden, tendenser og tips og tricks til dig, der gerne vil gøre en forskel i dit team eller organisation.
Hvorfor skal du have mails fra mig?
Anne Cathrine Wind Fallesen
Jeg er småbesat af koblingen mellem det menneskelige og det faglige, hvordan det er, at vores personligheder påvirker vores arbejde så meget, og hvorfor det kan blive kompliceret, når man er mange fagligheder der arbejder sammen.
Jeg har konstant oplevet behovet for at samarbejde på en bedre måde.
Baseret på mere end 10 års erfaring som blandt andet forretningsanalytiker, User Experience specialist, Scrum Master, Product Owner og Agil Coach for knivskarpe teams.
Jeg kombinerer viden fra adfærdsdesign, psykologi, sprog, kommunikation og min forståelse for forretningen, for at skabe et bedre samarbejde.
Jeg har en hypotese:
- jo bedre vi arbejder sammen =
- jo højere er trivslen =
- jo bedre produkter skaber vi =
- jo bedre bundlinjer vil der være på arbejdspladsen
Det lyder vel ikke så ringe endda?
Hvad kan du forvente i kommende mails
Intro serien
I første omgang vil du modtage 4 små mails, som introducerer dig til mig, mere om hvad du får i de forskellige mails, og hvordan jeg kan hjælpe dig, hvis du har brug for det.
Fokus i 2024
Jeg har lagt en plan for 2024, som indeholder 2 miniserier (psykologisk tryghed og konflikter), aktuelle emner, såsom Danmarks Mentale Sundhedsuge og tips og tricks til at optimere samarbejdet i hverdagen.
Kampagner
Der vil være minimum 2 årlige kampagner for min bog, men hvis du allerede har købt bogen, bliver du selvfølgelig ekskluderet fra disse 🤓